Stress er ikke en sygdom, men et tegn på at noget indeni dig vil heales

Uheldigvis bevæger vi os mod større og større symptombehandling af stress og ikke mod at tage fat om årsagen til stress. Det er som om at vi for enhver pris skal tilbage på vores produktive spor, så vi kan fastholdes som ressourcer i samfundet og der levnes ikke meget fokus til den enkeltes personlige rejser og de direkte årsager til stress. Det skyldes at de fleste ser og tolker stress som en tilstand vi skal overkomme og ikke en del af en universel udvikling vi skal igennem.

Stress føles virkelig ikke som en velkommen del af ens system. Det føles ikke som noget man kan handle positivt på. Og det føles slet, slet ikke som noget der bare sådan lige kan håndteres i hverdagen, hvis hverdagen skal holdes status quo.

Vores respons er, at skrue ned for alt andet end det mest nødvendige. Og quick-fixe os gennem behandlinger af den ene eller anden art. Og desværre giver dét, at skrue ned for sig selv, og det vi virkelig gerne vil, endnu mere stress.

Jeg er sikker på at stress, som så meget andet, er et meget synligt og mærkbart vink til os om, at vi skal tage ansvar for vores liv på en hel anden måde end vi hidtil har gjort.

At stress er lys, der bliver kastet på det uhensigtsmæssige i vores liv, så vi kan få øje på det, og skære det væk. Og bevæge os endnu mere henimod det oprindelige formål. Det sjælelige, som ikke ret mange endnu tager ansvar for, og væk fra egoets styring af sind og vilje.

At vi med stress får muligheden for at stille vigtige spørgsmål som:

Hvem er jeg? 

Hvad er mit virkelige arbejde?

Og at vi med stress får mulighed for at lukke op for en dyb bevidsthedsudvidelse.

Bevidsthedsmæssigt, bevæger vi os i tre dimensioner omkring stress.

1. Fysisk
Den helt håndterbare hverdag, hvor du indgår i sammenhænge du kan ændre på. Og kan fjerne dig fra reproduktiv handling der ikke giver mening. Herunder også sortere tanker fra der ikke handler om, at udvide dit personlige bevidsthedsniveau. Og sortere i dine fysiske ressourcer/det du bruger din tid på. Stress på det her niveau kan overkommes ved at strukturere og sætte grænser mellem de roller og opgaver du har i hverdagen (skarpt forenklet)

2. Mentalt
Den del, hvor du med dit bevidsthedsniveau kan sortere i den viden du tilegner dig og finder mening i. Og med dit sind kan fjerne dig fra travlhed, altså kan udøve "sundhed" omkring, hvad du ønsker at have i dit liv. Du begynder altså at interessere dig for hvad der virkelig giver mening i dit liv, og begynder at tilegne dig ny viden og sortere det fra der ikke længere gavner dig (fx nyheder, dagblade osv)

3. Spirituelt
Det føles som stress, men du er klar over det ikke er stress. Det er et positivt dimensionsskifte, der fysisk minder om stress, og mentalt giver de samme symptomer. I virkeligheden er du midt i et skifte, som personligt gør dig super sensitiv, udvider din intuition og spirituelle bevidsthed. Og derfor super sårbar i alle sociale sammenhænge. Her er tale om sjæleudvikling. De som har taget vejen, taler måske om multipassioner, om at finde deres passion, og har hjertebaserede, autentiske virksomheder. Og kun ganske få af dem, bekender sig helt til sjælens arbejde, og ikke egoets. På det her stadier ligger det virkelige arbejde, og er du først her er det en livslang rejse. Sjæleligt fungerer vi som et uendeligt hologram, og der er derfor ingen ende på nysgerigheden og den visdom vi kan tilgå herfra. Det er her vi udvikler alle vores psykiske evner og bliver venner med intuitionen.

Modstand mod forandring forlænger smerten

Jeg har gennemgået alle tre stadier. Og har brugt så meget tid, og så mange dollars på først, at finde redskaber, så jeg kunne være i et alm. kapitalistisk arbejdsmiljø, (det gik ikke.) Dernæst på selvudvikling og vitaminkure der skulle gøre mig mere robust, fysisk og mentalt, derude i hverdagen. (Det hjalp, men gik heller ikke) for tilsidst, at søge så dybt indad og udad, at løsningen føles som en genfødsel.

At det har taget så mange år, og så mange ups and downs skyldes modstand mod forandring. Al modstand avler mere modstand, og får os til at kontrol-handle os til endnu mere modstand. Og al den kontrol og alt den egostyrede frygt, trækker tingene ud i det uendelige. Og det skyldes også, at jeg undervejs så min velkendte identitet smuldre, både den ydre og den indre, og i lang tid blot gik gennem et såkaldt ingenmandsland, med identiteter som arbejdsløs, sygemeldt og sensitiv.

I dag betyder job-identitet ikke noget mere. det er rart for andre at have titler der beskriver, men dybest set er jeg bare mig. Jeg er den jeg er. Og den ro ville jeg ønske vi kunne komme på flaske og lære andre stressramte og identitetsløse at finde ind til.

Jo længere tid vi nærer stressprogrammer og dermed ressource kapløbet i produktiviteten i de to første dimensioner, jo længere tid trækker vi smerten indeni os selv.

Så - I bund og grund tror jeg på, at stress i øjeblikket er en transition vi kollektivt, skal igennem for at ændre vores bevidsthed fra ressource og frygtstyret, til kreativ individuel skabelse. Udviklingen er sjælelig og dermed personlig, og selvom stress føles som en unødvendig folkesygdom, er den nødvendig for at øge bevidsthed på os selv og selvet, på naturen og miljøet og på at flytte os fra ego til eco-økonomi.

Efter stress i alle stadier lever du mere bevidst, meget mere roligt og kærligt, og ved at livet ikke konstant kan være en udvidelse. Der skal være plads til sammentrækninger, pauser og restitution.

Kærligst Sofiia