Sandheden? – eller bare “i min verden?”…
Jeg har købt en bog.
Den dyreste jeg nogensinde har investeret i.
Og den er nok også en af de mest teksttunge, både i ord og viden, jeg nogensinde har haft fingrene i.
Den har trukket i mig i et par år. Og jeg har "angrebet den fra mange vinkler, bla ved at læse bøger om bogen.
Og ærlig talt, så er den noget af en opgave.
Det er en studie bog.
Om ”sandheden.”
---
Jeg har altid været ret underlig på den måde at jeg ganske enkelt ikke kan med usandheder. Selv som barn gik jeg på banen for sandhed og gjorde et stort nummer ud af at skabe retfærdighed. Mine forældre fortæller at jeg, stort set, altid klarede mig uden om sladder og mobberi af andre.
Som teenager blev jeg opmærksom på energi. Uden at jeg dog vidste hvad jeg skulle stille op med det. Mine veninder og venner kom i stor grad til mig og fik et ærligt svar når kærester og søskende var en tand for meget. Og selvom jeg egentlig ikke kendte særlig meget til dem, så kunne jeg på få sætninger gennemskue hvor problemet lå begravet. Også selvom jeg faktisk ikke kendte persongalleriet særlig godt.
Jeg blev sådan én man spurgte når man ville have flere vinkler på oplevelser eller personer. Og fordi jeg altid har vidst at jeg sagde sandheden, at jeg kom med integritet, så var jeg aldrig bange for at give den.
Men det var ikke altid let altid at have en mening på den måde. Jeg kan kun være ærlig. Og ikke alle kan med sandheden, eller min mening. Balladen var, og er for den sags skyld, at sandheden, eller de der søger sandhed og andres mening ikke altid er klar til at høre, de ikke har ret. Eller at de skal ændre deres opfattelse af tingene for at få de resultater de ønsker.
Som teenager var det bestemt ikke nemt. For også voksne kom og spurgte. Og i mit eget bagland kunne jeg mere end fornemme at der var et uærligt spændingsfelt, som jeg ikke kunne eller ville dykke ned i. Og jeg blev ganske usikker på om det jeg mærkede nu også var sandt.
Og efter et par gange at have mistet veninder og være blevet mødt med vrede fordi det jeg sagde var for tæt på eller for svært at rumme for modtageren, ja så lukkede jeg ned for min fine intuition i mange, mange år.
Men der dur ikke at lukker ned for sig selv, og det man mærker som sandhed. Den er der jo. Og skal holdes væk hvis man skal overleve uærligt.
For at please og ikke miste.
For at føle sammenhørighed.
Og føle sig elsket.
For hvor fedt er det lige at føle sig elsket af en løgn? At leve på en løgn?
Tilsidst blev jeg ganske enkelt nødt til at lade beholderen (mig) sprænge læk, og lade alt det usande, alle de dumme strategier, alt det usagte og al mistrivslen slippe ud, (det var her jeg fik såkaldt stress) og igen begynde at påfylde det jeg mærker som sandhed. Lukke op for min integritet og handle fra autencitet.
Sandheden har mange facetter siges der. Men dybest set tror jeg på der kun findes én! Facetterne kommer af hvordan vi opfatter verden. Og opfattelse er tillært.
Sandheden er for mig, at vi alle er et. At det eneste sande er kærligheden, som også er det eneste der kan skabe. Alt det modsatte af kærlighed er frygt. Og at frygtstrategierne ganske enkelt ikke er sande. De kan føles sådan. Bevares. I know!
Men sandheden kan vi ikke ændre. Sandheden er oprindelig viden og visdommen om hvor vi kommer fra og hvad vi er skabt af. Det er vores oprindelige sjælsudtryk. Sjælen er skabt af det stof kærlighed består af. Og kærligheden ér bare. Ubetinget og ufortyndet. Altid.
Frygtens strategier er derimod tillærte, (på nær to som man mener er medfødte), og frygten kan vi træne og ændre så vores opfattelse af den får et andet udtryk.
Og dermed kan vi ændre dén sandhed. Så vores sande identitet er altså ubetinget kærlighed.
---
Allerede på de første 3 sider af ”Et kursus i mirakler”, altså allerede i indledningen, bliver jeg opslugt at den dybde der er i ordene i det værk jeg sidder med i hånden. Jeg er lige dele begejstret over det enorme arbejde der ligger i udformningen af bogen, og den omhu der ligger videreformidlingen af budskabet i bogen. Og nærmest ærbødig over at eje den. Taknemmelig helt ind i sjælen.
Hende der solgte mig bogen, sendte mig ud af døren med et vidende smil, et lille buk, et ”tillykke med den” og et ”Namasté”.
Selv har hun haft den siden 2. Oplag, men aldrig brugt den som andet et opslagsværk, og det ved jeg rigtig mange andre også gør. Den er ganske enkelt massiv. Men jeg kan næsten ikke vente.
---
Hvis du er et sted hvor du ønsker at lukke blidt op til din egen sandhed, men ikke lige er til over 1000 tætskrevne sider og øvelser gennem et helt år, kan jeg anbefale at investere i onlineproduktet ”Træn din intuition” fra min webshop. Når du begynder at lytte til og få kontakt til din egen indre stemme, kommer du meget tættere på din egen integritet, og det bliver meget nemmere at tage beslutninger i livet som kommer fra et sted uden frygt. Det var her jeg selv måtte begynde igen. Med at lære min egen stemme at kende gennem intuituions-øvelser.
Ønsker dig den kærligste weekend.
Sofiia
---
Ugens blog udkommer sammen med nyhedsbrevet. Vil du have den direkte i din indbakke kan du skrive dig op til nyhedsbrevet her.
“Sofiia Bjerre er nærmest født og opvokset i byggebranchen, hvor hun som selvstændig siden sit 25 år, med stor succes, har tegnet og opført individuelle byggerier. Krisen i 2008, efterfølgende stresskollaps og depression, satte dog en effektiv stopper for kreativiteten her, men har siden banet vejen for dyb selvindsigt gennem studier af sammenhæng mellen kreativitet, skaberkraft og selvet. Sofiia er udd. Life og businesscoach, spirituel mentor, healer og har ud over sin bygge-og projektfaglige baggrund, en række kurser i markedsøkonomi og mekanismer samt investering. Sammensat med en skarp medfødt intuitiv evne, guider hun nu viljestærke ledere og selvstændige til ansvarsfuldt og bæredygtigt sammenhængende lederskab. Du finder, og henter Sofiia´s E-guide til at leve Det Spirituelle Lederskab på sitet www.sofiiabjerre.dk under Start her. "
Har du spørgsmål om spiritualitet, intuition, relationer eller det at drive business med ærlighed i den nye tid, er du mere end velkommen til at stille dem i brevkassen på mit website. Du finder den her under spørgsmål og svar.