Spiritualitet er dybest set ikke noget vi taler med hinanden om. I hvert fald ikke på job. Spiritualitet synes at være den eksotiske destination vi tjekker ud hjemme fra, på google eller FaceBook, når vores krop og hjerne har brug for lidt ferie. At indrømme man tror på noget der måske er så urtet at det kan kaldes spirituelt, det gør vi faktisk ikke.

For hvad er det egentligt?

Hvad vil det egentlig sige at være spirituel?

Langt de fleste jeg har spurgt, beskriver det som at være ubeslutsom, flagrende, uden mål, uden synlige resultater og uden forbindelse til den såkaldte virkelighed. De siger også:

• Spiritualitet er følelsesladet og dermed svagt.
• At være og kalde sig spirituel gør dig utilregnelig.
• Jeg kan ikke skrive det på mit CV, for det er ikke en kompetence
• Jeg kan ikke sige det højt, at jeg tager beslutninger med mavefornemmelsen
• Jeg mediterer, eller giver mig selv pauser i smug i løbet af dagen
• Jeg er bange for at miste min stilling hvis jeg siger jeg tror på det
• Jeg vil ikke fremstå mærkelig

Og ved du hvad? – Jeg bliver simpelthen så ked af det når jeg læser og hører sådanne svar. At folk er bange for afvisninger, udelukkelse og degradering, hvis de bruger alle deres kompetencer. Hele sig. Og hele selvet.

I andre dele af verden, Østen bla.  er det helt utænkeligt ikke at bruge sig selv til at tage gode beslutninger med. Det er helt utænkeligt ikke tage en pause fra en situation når man mærker, at det ikke gavner at fortsætte debatten, snakken og relationen. Enhver situation behøver jo ikke at stoppe der, man kan vende tilbage, og nå bedre resultater efter tænketid.

Og det ville også være helt utænkeligt at være bange for at stikke ud, og blive valgt fra, på sin evne til at mærke indad.

Netop den evne signalerer for mig balance, ro og overskud, kompetencer som jeg gætter på ethvert CV ville højnes af at kunne fremvise. Og enhver person ville trives med at kunne tilgå.

Så hvorfor afviser vi det er spiritualiteten vi bruger, og at vi er spirituelle mennesker?

Har vi brug for at kalde det alt muligt andet for at forstå det?

I min optik handler spiritualitet om selvopfattelse. Og det niveau af selvbevidsthed vi omgiver os med. Jo bedre vi kender os selv og vores reaktionsmønstre i givne situationer, jo bedre kan du navigere i alt det der er.

Det er også helt fint at gemme sine overbevisninger, og blot være og gøre det man nu er og gør. Men det er ikke ok at skabe afstand mellem den du dybest set er derhjemme når ingen kigger, og den du er på job.

Den afstand. Afstanden mellem job identitet og personlig identitet er den afstand der har skabt flest personlige livskriser og sammenbrud gennem de sidste mange mange år.

Et af de største symptomer er stress. I et ganske omfattende amerikansk adfærds-studie kalder de denne afstand for ”social-devide”, afstanden mellem selvet i selvet. Vi kan også kalde skizofreni.

Hverdags skizofreni.

Det.

Er.

På.

Ingen.

Måde.

Sundt!

For nogen!

Og resultaterne af at vi behandler os selv og vores karrierer, vores familier og børn på den måde taler deres tydelige sprog. Vi får stress!

Vi kan sagtens kigge på alt det omkring os der ikke fungerer og ændre en hel masse. Bevares, jeg har forsøgt i årevis at studere mig til at blive bedre, klogere mere vidende osv for at kunne opnå resultater der kunne binde mit selv(ego) sammen med selvet (sjælen). Udefra og ind.

Men intet af det lykkedes før jeg blev tvunget til at vende processen 180 gr, og kigge på mig selv indefra og ud. Ikke før jeg lærte mit eget (ego)system at kende, mine følelser, og deraf mine handlinger kunne jeg begynde at handle i overensstemmelse med min personlige identitet. Også i mit arbejde.

Vi kan kalde den alt muligt. Den proces. Og der er virkelig mange vinkler i spiritualiteten hvorfra vi kan angribe og undersøge hvad der egentlig resonerer med os og vores egentlige sande selv (sjælen). Og det er det det handler om. Spiritualiteten.

Selvindsigt og dermed selvopfattelse. At kunne tilgå alle lag af sig selv indefra og ud. Det er der spaltningen holder op. og det er der at hverdagen bliver en integreret del af den pause du søger og længes efter.

Ønsker dig en skøn Halloween weekend, masser af (u)hyggeligt lys, trick and treat, forbundethed og nærvær.

Kærligst Sofiia