Den tunge følelse af “stuck”
Den tunge følelse af at være stuck..
Den vil vi virkelig gerne undgå ikk´?
Og bare tanken om den, kan få dig til at snurre rundt om dig selv i cirkler for, at undgå at mærke, undgå at dykke ind i den, og undgå at handle.
Jo mere vi genkender os selv som sensitive, jo mere bevidste vi bliver om følelsernes frekvenser, jo nemmere får vi også ved at balancere os selv hele tiden.
Og det er jo fint. Det er faktisk det der er meningen. At vi skal have det fantastisk hele tiden.
Men sådan virker det ikke i praksis.
Verden og universet, arbejder i kontraster. Det er det du lærer af, når du går med dig selv i hånden hele tiden. Uden tyngde, ville du ikke mærke letheden. Uden mørke intet lys.
Grundlæggende kan vi benytte os af to muligheder når vi mærker følelser og frekvenser vi ikke kan li´.
-
vi gemmer os, vender ryggen til og laver strudsen, eller
-
vi anerkender følelsen, og handler på det bagvedliggende behov.
Handler du på det bagvedliggende behov, fx at skulle spørge om hjælp til det du ikke ved, kan du føle dig overvældet alene på baggrund af informationer du skal tage dig af, handlinger du skal lave og selv små justeringer kan føles så tidskrævende at du bare lader være.
Begge dele kan få os sensitive til at undgå alle situationer der potentielt trigger de tunge følelser.
Dvs at du undgår noget for at undgå følelsen der måske følger efter
- på engelsk kalder vi det "pre-avoidance," og så er vi altså ude seriøse overspringshandlinger.
Det eneste der ændrer noget. Virkelig transformerer tungheden i kroppen, er den sidste løsning.
Selv lander jeg som regel i de tunge følelser af stuck når:
-
Der er noget jeg ikke ved (fx teknik...)
-
Når jeg spørge om hjælp
Som særligt sensitiv har jeg gennem mit liv kun sjældent følt, at andre mennesker, dem jeg bad om hjælp, har kunnet give mig præcis det, jeg havde brug for.
Jeg har altid siddet på bagerste række i klassen, slugt alt der er blevet sagt, og så reflekteret det på plads inde i mig selv. Der var aldrig helt præcist den detalje der gav genlyd, eller præcis den information, der gjorde det hele holistisk og genkendeligt inden i mig.
Derfor er det at bede om hjælp til noget jeg ikke forstår, en sikker trigger til tunge frekvenser i kroppen.
Men, jeg har lært at bede om hjælp. Og være super specifik i det jeg vil have hjælp til. Ellers ville jeg ikke kunne drive min forretning. Og, derfor ved jeg også at når jeg mærker lammelsen brede sig, så er det tid til at bede om hjælp.
Men at åbne op for andre betyder, at vi skal kunne genkende os selv. At vi skal have os selv i hånden hele vejen. Og at vi skal turde stå ved det behov vi har. Helt tydeligt og somme tider sårbart.
Og sårbarheden er netop styrken. Det er her vi lærer os selv modets frekvenser.
Kærligst Sofiia Bjerre
Intuitiv rådgiver og Business Coach
