Jeg kan ikke helt forstå filosofien bag “universet leverer”. Hver uge tikker der billeder, videoer og smsér ind med bøn om penge til børn i krig, på flugt, i ekstrem underernæring, så de er i fare for at dø. Ifølge Røde Kors er der mere end en halv million børn i Syrien der er i fare for at dø af sult i år, hvis de ikke får flere penge til nødhjælp. Hvorfor træder universet ikke ind og leverer til dem? Har de ikke bedt pænt nok. Det virker i hvert fald paradoksalt at mene, at folk der sulter ihjel eller dør af nød, sygdom og elendighed selv har bedt om det?

Anonym

Kære du.

Universet leverer altid.

Knaphed avler knaphed. Der er altid lighedstegn mellem energien der ønsker og den der leverer. Så du kan ønske dig alt muligt, og få leveret. Og hvis spørgsmålet i virkelig heden er “hvorfor er her ikke nok, eller hvorfor har jeg ikke” så leverer universet et “derfor!” og du får mere af samme skuffe. Universet altid. Også de mellemregninger vi endnu ikke selv kan se sammenhængen i.

Men sult og nød i den målestok handler ikke kun om det enkelte menneske. Den kollektive bevidsthed er også i spil. Og så længe der er så mange der frygter at der ikke er nok i hele verden, vil der være nogen som skal levere et massivt billede på “ikke nok”.

Altså må vi alle kigge på frygt for knaphed, sult og nød. Og, der er altid balance i universet. Så al overflod skal have en modpol.

Kram sofiia