A room for your soul
Sjælen ved godt, hvad den vil have. Den kender godt sit formål, og vil gennem intuitionen, dine drømme og inspiration guide dig i retningen af at kunne leve det formål.
Måske har du, fra du kom til verden, lært at lukke ned til dine drømme og kun gøre, hvad andre omkring dig fandt rigtigt. Måske har du lært, at jo mere du gjorde for andre, jo mere anerkendt blev du. Og måske har du lært at dagdrømmeri er dovenskab som skal holdes nede og lukkes af.
Jo mere stringent du har holdt din sjæls stemme væk fra dine daglige tanker og din væren og gøren, jo sværere kan det være igen at lukke op for dens fine lederskab.
Resultatet af ikke at lukke op, at kontrollere din gøren, udelukke udvikling af personlig og spirituel karakter kan aflæses i sygdoms statistikkerne.
Stress, angst og depression. Uforklarlige livsstils sygdomme. Børn der mistrives i de voksnes og samfundets voksende krav til dem, og voksne der tidligere og tidligere må tjekke ud af arbejdsmarkedet.
At lytte til din sjæls stemme, og handle på det du godt ved, og mærker er sandt, kræver tillid. Både til dig selv og til din omverden. Og er du vant til at kontrollere alt omkring dig, kræver tillid selvfølgelig øvelse.
Men jo mere du lærer at lytte til din indre sjæls stemme, og jo mere du vælger at følge den og mavefornemmelsen, jo tættere kommer du på at leve i samklang med dit formål.
Livet her og nu, det der er og den du er, er det vigtigste i verden. Den rejse og den læring du går gennem i dette liv, vil for altid være printet i din sjæl som et aftryk.
Så giv den plads. Din sjæl. Pas den, lad den opleve og lære ligeså nænsomt som en nyfødt baby. Lyt til den, værn om den og lad den til gengæld guide dig til alt det du ikke troede var muligt.
Sofiia