Hvad er sensitivitet — og hvad er det ikke
Som sensitiv sanser du meget mere og dybere, end de fleste andre mennesker er i stand til.
Musik og kunst bevæger dig. Du påvirkes af lys, lyd og andre menneskers følelser i en grad, som hurtigt gør dig overvældet og udmattet.
Du mærker, ser, hører og ved intuitivt en hel masse, som er usynligt for andre mennesker. Og kan derfor fremstå tilbagetrukket, introvert og en lille smule mærkelig for dem omkring dig, som ikke har samme evner.
Du har måske været genstand for bekymring fra dine forældre og nærmeste, fordi du ikke umiddelbart fremviste robuste kampevner. Og måske har du ladet dig feje væk af de mere fremturende personer omkring dig.
Eller måske har du mere eller mindre bevidst gemt dig lidt væk. Tilpasset dig i din opvækst og gennem livet, både fordi du har haft brug for alene-tid — men også fordi din rige indre verden har været alt nok for dig.
Indtil nu.
Det er på tide, at du oplever succes med de evner du helt naturligt har med dig, og finder fodfæste i, hvordan du kan kanalisere det du ved til viden, der kan gavne andre.
Business som særligt sensitiv
Langt de fleste sensitive oplever, at det kan være svært at holde balancen og samtidig skabe overskud i deres virksomhed.
De oplever daglig overvældelse, og at sidde fast i en usund økonomi samtidig med at de knokler for at få udbredt kendskabet til deres forretninger.
De kender til, at alt drejer sig om omsætning, at der ikke er frihed, og at de på trods af deres ihærdighed ikke mærker fremgang.
Sådan behøver det ikke være.
Overvældelse kommer af overansvar og overbeskyttelse, enten af dig selv eller andre. Og stammer fra din erfaring med at skulle tilpasse dig, så du ikke var anderledes end de andre. Når man hele tiden tilpasser sig, lytter man ikke efter sin egen stemme, og tror måske ikke på hvad den siger.
Sensitive har nogle helt særlige medfødte talenter, som i tilpasning ikke kommer til udtryk. Det kan bl.a. være kreativitet, innovation og detaljeorienterethed, som lukkes ned, fordi der enten ikke er tid eller plads til, at det kan udfolde sig.
På WISE Academy er det vores vision at vise vejen til de talenter — at du genopdager dem, og begynder at arbejde fra det som er naturligt for dig. Det er dit zone of genius, der kommer i spil, og du kan stoppe knokleriet. Når du gør dette, skifter dit afsæt og dit mindset fra tilpasning til talent — og det ses også hurtigt på din bankkonto.
Du kan også finde mig som fagperson gennem Foreningen NaturligViiS.
- sb@sofiiabjerre.dk
- Telefon
- +45 4299 8862
- Område
- Holbæk